5 ting du skal huske, når du forlader et voldeligt hjem

Annonce – sponsoreret indhold.

Når du skal forlade et voldeligt hjem, er det vigtigste at komme sikkert væk, helst med dine vigtigste papirer, adgang til penge og en plan for børnene. Du behøver ikke have alt klar. Fem ting er værd at huske: dokumenter og økonomi, telefon og digitale spor, børnenes ting, selve exit-planen og et sted at tage hen. Listen herunder tager dem én ad gangen.

Forlade et voldeligt hjem: sikkerhed kommer før pakkelisten

Det er et stort og skræmmende skridt. Måske er du bange for, hvordan han reagerer, eller for hvordan du skal klare dig økonomisk. Måske er du i tvivl om, hvorvidt det “er slemt nok”. Vold er ikke kun slag. Trusler, kontrol, nedgørelse, isolation og økonomisk tvang hører også med, og de kan gøre det meget svært at tage afsted.

Du skal ikke gøre det alene eller hælde alt ud på én gang. Der findes hjælp til voldsudsatte kvinder, hvor personalet sammen med dig ser på, hvad der er sikkert, og hvad der er realistisk i netop din situation. Det gælder også, hvis du endnu kun overvejer at gå. En samtale forpligter dig ikke til noget, og den kan gøre planlægningen langt mere overskuelig.

Tjeklisten er et udgangspunkt. Tag kun det med, som du kan skaffe uden at sætte dig selv i fare. Hvis det er for risikabelt at samle ting sammen, kommer din og børnenes sikkerhed altid først, for papirer og tøj kan skaffes bagefter.

Tjekliste: 5 ting du skal huske

  1. Sikr dokumenter og økonomi. Saml det, du kan, et sted uden for hjemmet, fx hos en veninde, en kollega eller i en lille taske, der kan stå hos en du stoler på. Det vigtigste er:

    • pas, kørekort og sundhedskort (dit og børnenes)
    • fødselsattester og evt. vielsesattest
    • dokumenter fra Familieretshuset, kommunen, banken eller politiet
    • lejekontrakt eller skøde, lønsedler og forsikringspapirer
    • bankkort og evt. kontanter
    • medicin og recepter

    Tænk også på MitID. Sørg for, at du selv har adgang på din egen telefon og ikke er afhængig af hans. Kan du tage billeder af dokumenter, du ikke kan fjerne, så gem dem et sted, han ikke har adgang til. Har du mulighed for det, så undersøg i banken, om du kan få en konto i eget navn, og hvem der kan se kontoudtog på fælles konti.

  2. Gør din telefon og dine digitale spor sikre. Mange bliver opdaget via telefonen. Tjek, om I deler iCloud- eller Google-konto, om placeringsdeling er slået til, og om han kender dine koder. Browserhistorik, beskeder og opkaldslister kan afsløre, hvad du har søgt og hvem du har ringet til. Er du i tvivl om, hvor sikker din telefon er, så ring fra en andens telefon eller en offentlig computer, fx på biblioteket. Skift først adgangskoder, når du er væk, ellers kan ændringen vække mistanke.
  3. Tænk på børnene. Pak små, trygge ting: yndlingsbamse, sut, tøj til nogle dage, skoletaske og nødvendig medicin. Børn har brug for noget velkendt, når alt andet ændrer sig. Overvej, hvor meget børnene skal vide på forhånd. Små børn kan komme til at fortælle det videre, uden at mene noget ondt med det. Når I er i sikkerhed, kan du give dem en rolig og aldersvarende forklaring. Giv også børnehave eller skole besked om, at kun du eller bestemte personer må hente dem, når I er flyttet.
  4. Lav en sikker exit-plan. Vælg et tidspunkt, hvor han er væk, fx på arbejde, og hvor du ikke vækker mistanke ved at gå. Afklar på forhånd, hvordan du kommer afsted (egen bil, taxa, bus eller en ven, der henter dig), og hvor du skal hen. Pak en lille taske, som ikke ser anderledes ud end dit normale. Aftal et kodeord med en betroet person, som betyder “jeg har brug for hjælp nu”. Hav en plan B, hvis han kommer hjem tidligere end forventet. Er du i akut fare, ring 112. Du må gerne gå, uden at have alt med.
  5. Kontakt et sted, du kan tage hen. Ring til et krisecenter, før du går, så ved du, hvad du kan forvente, og hvad du skal medbringe. Spørg også kommunen om navne- og adressebeskyttelse, hvis du frygter, at han opsøger dig. Krisecentret kan hjælpe dig med de næste skridt.
Professional photorealistic stock photo, 16:9 aspect ratio:

Hvad du skal tage med – og hvad krisecenteret allerede har

Du behøver ikke slæbe store ting med. På Kalundborg Krisecenter er der sengetøj, håndklæder og udstyr som barnevogn, klapvogn, højstole og kravlegård. Du skal medbringe tøj og personlige fornødenheder til hele familien, og hvis det er muligt, vigtige dokumenter som pas, MitID-adgang og papirer fra Familieretshuset og kommunen.

Det kan også være en god idé at medbringe:

  • opladere til telefon og tablet
  • toiletartikler og fast medicin
  • børnenes skolebøger, hvis de er i skolealderen
  • billeder, journaler eller beskeder, der dokumenterer volden, hvis du har dem

Vær opmærksom på, at et ophold stiller nogle krav. Du skal kunne klare hverdagen selv med indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning, og du deltager i fælles møder med de andre beboere. Opholdet er midlertidigt, og målet er, at du bliver “tovholder” i dit eget liv, med støtte fra personalet til den plan, I laver sammen.

Hvor kan du henvende dig, hvis du har brug for hjælp nu?

Du kan søge hjælp flere steder. Det rigtige sted afhænger af, hvor akut situationen er:

  • 112: Ved akut fare, vold i gang eller når du frygter for dit liv.
  • Krisecentret i Kalundborg: Ring på 59 56 42 43, hvis du vil høre om et midlertidigt ophold til dig og dine børn, eller blot vil tale om, hvad du kan gøre. Ved ankomsten afklarer personalet din akutte situation og lægger sammen med dig en plan for opholdet.
  • Politiet: Du kan anmelde vold og spørge om, hvilke beskyttelsesmuligheder der findes, fx tilhold eller bortvisning.
  • Egen læge eller skadestue: Få skader dokumenteret. Journalen kan være vigtig senere.
  • Kommunen og Familieretshuset: Om bolig, forsørgelse, forældremyndighed og samvær. Spørg krisecentret, hvis du er usikker på, hvem du skal kontakte først.
  • Landsdækkende organisationer: Fx LOKK (Landsorganisationen af kvindekrisecentre) og Danner rådgiver om vold og krisecentre.

Har du børn, så tag også stilling til samvær og forældremyndighed. Det er ikke noget, du bør løse alene, og krisecentret og Familieretshuset kan vejlede dig om, hvordan du undgår at sætte dig selv i en dårlig position juridisk. Er volden knyttet til en skilsmisse, kan du også læse mere om Når hjemmet skal deles: Sådan genkender du narcissistiske mønstre under en skilsmisse.

Professional photorealistic stock photo, 16:9 aspect ratio:

Typiske fejl, når man skal forlade et voldeligt hjem

  • At fortælle ham det på forhånd. Tiden omkring bruddet er ofte den farligste. Planlæg i det skjulte, og afsted uden konfrontation.
  • At vente på det “perfekte” tidspunkt. Der kommer sjældent et ideelt øjeblik. En god nok plan er bedre end en perfekt, der aldrig bliver brugt.
  • At glemme digitale spor. Delt iCloud, placeringsdeling og fælles regninger kan afsløre dig.
  • At efterlade vigtige papirer. Pas, sundhedskort og børnenes dokumenter er svære at få fat i, når du ikke længere har adgang til hjemmet.
  • At pakke for meget. En stor taske vækker mistanke. Medbring det nødvendigste, resten kan du hente senere med hjælp fra politi eller krisecenter.
  • At tro, at man må klare det alene. Det er netop det, krisecentre findes til.

Du behøver ikke have svar på alt, før du ringer. Det første skridt kan være en enkelt samtale med et krisecenter, hvor du fortæller, hvordan du har det, og hvad du er bange for. Derfra kan I tage det ét skridt ad gangen.

Jesper Kristensen
Jesper Kristensen
Redaktør & skribent · Toolo
Jesper er boligentusiast og praktisk håndværker med 15 års erfaring i gør-det-selv projekter. Han deler gerne tips til at skabe et funktionelt og pænt hjem uden at det skal koste jorden.